Det kan mig bekendt ikke lade sig gøre at optimere et flash website, og samtidig holde sig inden for de regler Google har udstet. Det betyder naturligvis ikke at man ikke kan lave søgemaskineoptimering på et Flash website, men det betyder at det altid vil involvere en risiko for at blive blacklistet af Google hvis man gør det.
Den mest brugte og den nemeste løsning er naturligvis cloakede sider der videresender besøgende til flash siden, men det kan rimeligt nemt opdages af Google så det er efter min mening ikke en farbar vej at gå, man kan også lave skjult tekst men igen har vi problemet med at det nemt kan opdages.
Der er så muligheden med en skov af relevante links, men det er en meget dyr og meget besværlig løsning.
Jeg har bruger en løsning hvor jeg inkorporere flash sitet i et almindeligt html site, samtidig med at jeg linker med relevant ankertekst (+ et par ting jeg holder for mig selv), og det har givet virkeligt gode resultater, ja det er stadig forbudt ifølge Google men det kan ikke opdages af en webcrawler, og selv et kik på kildekoden giver ikke hemmelighederne væk !-)
Nu vil du jo nok gerne have mig til at give et eksempel så du kan klikke forbi og se om du kan finde ud af hvad det er jeg gør, men det ville være en unødig risiko at udsætte mine kunder for så jeg må skuffe dig, ærgeligt nok for jeg ville ellers rigtigt gerne dele denne viden med nogen inden for branchen som ville kunne påskønne løsningen.
Det er nemlig ikke helt nemt at lave søgemaskineoptimering på et flash website hvis det skal gøres ordentligt.